Hvordan ved man, om man har talent?

Talent: substantiv, intetkøn

fra tysk Talent samme ord som talent ‘vægt- og møntenhed’, betydningen ‘begavelse’ er overført fra møntenheden talent, der repræsenterede en stor værdi

En af mine elever  rejste forleden det virkelige gode spørgsmål, “hvordan ved man, om man har talent?” 

Jeg svarede temmelig vævende, og som altid, når jeg ikke har et godt svar på rede hånd, kastede jeg spørgsmålet ud til debat på klassen. Det kom der en virkelig interessant samtale ud af, og vi har siden gjort det til en tradition at stille spørgsmålet til de gæstelærere vi får besøg af.

I går var det digteren Janus Kodal der fik spørgsmålet, og som jeg også havde forventet, havde han ikke bare ét, men en lang række tankevækkende svar. Når jeg bruger ordet svar i denne sammenhæng, er det egentlig misvisende, for når Janus underviser får man ikke svar i traditionel forstand, man bliver derimod opfordret til at tænke selv, og nå frem til sin egen indsigt. Det er Sokratisk forbilledligt, og netop en af grundende til at jeg holder meget af at introducere mine elever for Janus. 

Vi talte længe om emnet på klassen, og Janus og jeg fortsatte efterfølgende snakken på Jaguaren sammen med Tom Kristensen (tegneren, ikke racerkøreren eller digteren!).

Jeg synes spørgsmålet om talent er enormt relevant. Faktisk tror jeg aldrig jeg har mødt en forfatter (eller kunstnerisk person i det hele taget), som ikke på et eller andet tidspunkt har kæmpet med spørgsmålet. Jeg læser jævnligt om bestseller forfattere som kæmper med “imposter syndrome”, dvs. frygten for at blive “afsløret” som talentløs, på trods af  kommerciel success og anerkendelse, og jeg har selv dage hvor jeg alvorligt overvejer om jeg  ikke burde droppe ideen om at være (eller blive) forfatter!

Frygten er konstant!

Jeg har  forsøgt at opsamle nogle af de gode og interessante ting, der blev sagt i løbet af aftenen, både i klasselokalet og efterfølgende. Det er blevet lettere fragmentarisk (jeg undskylder på forhånd), da jeg har skrevet de forskellige pointer ned som jeg husker dem, men jeg synes der kom så meget godt på bordet at det er værd at fastholde. 

I forlængelse af udgangspunktet, spørgsmålet om talent, har jeg også tilføjet en række citater fra forfattere og kunstnere, som jeg selv finder inspirerende. Det er selvfølgelig folk indenfor de grene som jeg selv interessere mig for, men jeg er næsten sikker på, at man kan finde lignende eksempler og citater indenfor alle de forskellige grene af både kunsten og litteraturen.

– Hvem er det “man” der skal vide om man har talent?

– Hvem skal have lov til at bestemme om vi har talent?

– I “Tradition and the individual talent” foreslår T.S. Elliot at det enkelte talent kan trænge ind i den tradition der allerede eksistere, og bidrage med noget til den, forny den.

– Originalitet ses som et tegn på talent, men det postmoderne har gjort op med tanken om det originale; vi kan dog stadig forbinde de eksisterende ideer på nye måder

– Kvalitet, æstetik og talent er subjektive størrelser; vurdering er altid udtryk for æstetik

– Vi har alle et behov for anerkendelse og genkendelse.

– Vi vil gerne røre andre; vi vil kommunikere

– Ingen er universelt anerkendt og elsket af alle. T. S. Elliot blev beskyldt for at have bombet det engelske sprog halvtreds år tilbage. Stephen King har fået anmeldelser der begrædte antallet af træer som havde måtte lade livet for at hans bøger kunne blive trykt. Listen fortsætter.

– Talent er noget der kommer naturligt til os, frem for noget tillært; vi er simpelthen forelsket i processen. 

David Lynch: “Forget being the best of anything; that is the fruit of the action. You do the work, they say, for the doing, not the fruit.”

H. P. Lovecraft: ““At night, when the objective world has slunk back into its cavern and left dreamers to their own, there come inspirations and capabilities impossible at any less magical and quiet hour. No one knows whether or not he is a writer unless he has tried writing at night.”

– Talent er noget der kommer naturligt, men vi tror ikke længere på musen eller den guddommelige inspiration. Talent er også noget der skal forvaltes og kultiveres igennem øvelse

– Vi har som forfattere også et ansvar for at lytte til sproget og dokumentere hvordan sproget lyder nu og her  

– Er det ikke vigtigere, at det vi skriver (eller i det hele taget skaber), foranlediger en dialog mellem mennesker? Er dialogen ikke mere interessant end en dom over kvalitet/æstetik?

– Skaber vi noget for at række ud til andre, opnå genkendelse eller starte en samtale? I så fald bliver det til et spørgsmål om kommunikation; vi sender så at sige “røgsignaler” ud, for at komme i kontakt med andre (Jeg tænker ofte på tegneserieforfatteren Grant Morrisons, der sagde noget i retning af at det handlede om at “find the others.”)

Dette indlæg blev udgivet i NYHEDER. Bogmærk permalinket.